Nogle gange tror jeg, at jeg hader Bill Gates... Pludselig ser alt anderledes ud, end det gjorde i går, men sådan er der vel så meget her i verden. I disse dage går de fleste af mine tanker - og telefonopkald - til min familie i Beirut. Det kan heldigvis lade sig gøre at fange dem på telefonen en gang i mellem, og de har det alle godt, selvom de sidder fast i deres respektive sommerhuse i bjergene. Jeg har stadig lidt svært ved at forstå, hvor få måneder der er gået mellem at jeg var dernede og køre landet tyndt, og så til nu. Derfor, måske mere end noget andet tidspunkt, har jeg i hvertfald selv brug for at tænke på Libanon og libanesere som et land med en kultur, og ikke bare en krigshærget plet på jorden. Så her kommer noget af det absolut ældste, sødeste og nemmeste at lave: Libanesernes svar på Peanut Butter & Jelly. Der er hverken jordnødder eller gelé i, men derimod tyk, sød dadelsirup blandet med Tahina (sesampurée). Siruppen hedder Dibs, og kan enten være lavet af dadler, som regel fra Basra i Irak, eller af johannesbrød. Siruppen er noget af det ældste overhovedet i den arabiske verden, en god og simpel måde at gemme dadler/johannesbrød på hele året, men forskellen er, at johannesbrød smager lidt for interessant til min smag.

 

Opskriften er ganske simpel: Ca. lige dele Tahina og dadelsirup røres sammen (lidt mere Tahina end sirup), og spises med pitabrød, Marquq eller bare flutes eller andet hvidt brød. Husk at røre Tahina godt sammen i krukken først, den skiller naturligt, så olien ligger øverst. Dadelsiruppen fås på glas hos etniske købmænd, og hedder "Date Molasses". Den er lavet af dadler, og intet andet.

 

P.S.: Klik på billedet for at se det i stor størrelse. Man kan desværre ikke rigtigt andet end at sætte et billede ind, ikke bestemme noget om størrelse eller placering - eller også har jeg bare ikke fundet ud af det endnu .